Kommer for hurtigt

PE (Præmatur Ejakulation) er den medicinske betegnelse for tidlig sædafgang – altså at man kommer for hurtigt. Tidlig sædafgang er den mest almindelige seksuelle dysfunktion hos mænd. Omkring 23 % af verdens mandlige befolkning lider af tidlig sædafgang i varierende grad. En undersøgelse blandt danske mænd viser, at 7 % ofte eller altid oplever tidlig sædafgang ved seksuelt samvær.

Tidlig sædafgang er det mest almindelige seksuelle problem blandt mænd

Problemet kan påvirke livskvaliteten negativt og lede til frustrationer hos både mand og partner. Problemet kan ramme mænd i alle aldersklasser.

Konsekvenser ved at man kommer for hurtigt er typisk:

  • Oplevelse af forringet kvalitet af samleje
  • Oplevelse af utilfredshed med samleje
  • Nedsat livskvalitet
  • Stress
  • Personlig belastning

TIDLIG SÆDAFGANG HANDLER IKKE KUN OM TIMING

Tidlig sædafgang defineres som sædafgang inden for et til to minutter efter samlejets begyndelse. Sædafgangen kan også forekomme før selve samlejets start.

Tidlig sædafgang er ikke kun et varighedsproblem, men også et problem hvor manden har svært ved at kontrollere sædafgangen

Da der er forskellige holdninger til, hvor lang tid et samleje bør være, kan nogle mænd frygte, at de ikke holder længe nok. Klinisk er der tale om et problem, hvis samlejet har en varighed på under to minutter hver gang. Tidlig sædafgang er ikke kun et varighedsproblem, men også et problem hvor manden har svært ved at kontrollere sædafgangen.

Sexlegetøj kan være en god hjælp - køb her ←

Udløsningen kan komme som et lyn fra en klar himmel og være til stor gene for mand og partner. Tidlig sædafgang hænger derfor typisk sammen med frustrationer og negative følelser.

HVORFOR KOMMER JEG TIDLIGT?

Tidlig sædafgang blev tidligere anset og behandlet som et psykisk problem. Nyere forskning peger på, at der også er en fysiologisk forklaring på problemet i form af et nedsat serotonin-niveau i nervebanerne. Udløsningen er kompleks og styres af flere neurotransmittere, som sender nerveimpulser ud i kroppen. Neurotransmittere er bl.a serotonin, dopamin og noradrenalin. Serotonin spiller en central rolle ved kontrol over sædafgang.

Få hjælp til at afdække problemer med tidlig sædafgang hos lægen, så det kan behandles korrekt

Serotonin-niveauet i nervebanerne er med til at styre og kontrollere udløsningen. Der kan altså være flere forklaringer på, at manden kommer tidligt, lige som det kan være en kombination af både fysisk og psykologi. Nogle mænd har livslang tidlig sædafgang, mens andre har erhvervet tidlig sædafgang fx pga. en fysisk sygdom. Begge dele kan behandles. Få hjælp til at afdække problemet hos lægen, så det kan behandles korrekt.

Eksempler på årsager til tidlig sædafgang:

Psykisk:

  • Angst
  • Depression
  • Nervøsitet
  • Sjælden seksuel omgang
  • Problemer i parforhold

Fysisk:

  • Reduceret signalstof (serotonin i hjernen)
  • Sygdomme, som påvirker nervesystemet
  • Rygskader
  • Overfølsomhed på penishoved

LIVSLANG TIDLIG SÆDAFGANG

Der kan være tale om livslang tidlig sædafgang, hvis manden har oplevet tidlig sædafgang ved hvert eneste samleje siden hans seksuelle debut.

Livslang tidlig sædafgang:

  • Tidlig sædafgang opleves ved seksuel debut
  • Tidlig sædafgang opstår hver gang, der er seksuel kontakt med partneren
  • Sædafgang kommer i 90 % af tilfældene inden for et minut
  • Tidlig sædafgang opleves hver gang til trods for ny partner

ERHVERVET TIDLIG SÆDAFGANG

Det er muligt, at man efter år med samleje af normal varighed, pludselig får problemer med tidlig sædafgang. Dette kan være til stor frustration for både mand og partner. Problemet vil i dette tilfælde oftest være af psykisk karakter, men kan også være opstået via en fysisk skade, fx en rygskade.

Sexlegetøj kan være en god hjælp - køb her ←

Erhvervet tidlig sædafgang:

  • Tidlig sædafgang opstår efter flere år med samleje af ’normal’ varighed, dvs. samlejer, der har varet mere end to minutter
  • Årsager til erhvervet tidlig sædafgang kan både være psykiske og fysiske
  • Ved pludselig erhvervet tidlig sædafgang kan det være en god ide at kontakte lægen for at få afklaret årsagen

TIDLIG SÆDAFGANG OG REJSNINGSPROBLEMER

Der er en stor og væsentlig forskel på tidlig sædafgang og rejsningsproblemer. Ved tidlig sædafgang har manden eksempelvis ikke problemer med at få erigeret penis. De to problemer skal derfor identificeres og behandles forskelligt. Potensmidler vil oftest ikke kunne hjælpe en mand, som er generet af tidlig sædafgang, da han ikke har rejsningsproblemer.

Der er en stor og væsentlig forskel på tidlig sædafgang og rejsningsproblemer

Det er muligt, at en mand kan være generet af både tidlig sædafgang og rejsningsproblemer. Tilstanden bør undersøges og diagnosticeres af en læge, så manden kan få en optimal behandling af problemet.

BEHANDLING

Få hjælp til at identificere problemet

Kun 9 % af mænd med tidlig sædafgang søger professionel hjælp. Det er ærgerligt, da der er hjælp at hente for et bedre sexliv.

Det kan være svært og pinligt at tale om seksuelle problemer. Tidlig sædafgang kan være ekstra svært at bringe på banen, fordi det ofte er et selvværdsproblem og derfor også et tabubelagtområde mere end en medicinsk tilstand.

Der findes flere behandlingsmuligheder til tidlig sædafgang, og hvordan du holder længere. Lægen kan fortælle om muligheder, og hvis det er nødvendigt, kan lægen udskrive behandling

Tidlig sædafgang er det mest almindelige seksuelle problem hos mænd. Derfor er det en skam, at mange mænd ignorerer det, fordi det oplevelse pinligt, og fordi de ikke ved, at der findes løsninger. Lægen er nøgleperson i forhold til at hjælpe mand og partner med den rette behandling af problemet.

Sexlegetøj kan være en god hjælp - køb her ←

Lægen kan hjælpe med at afdække problemet korrekt og finde ud af, om der er tale om tidlig udløsning eller en anden seksuel lidelse. Det er meget vigtigt at afdække problemet og få den rigtige behandling. Spørg lægen til råds der findes flere behandlingsmuligheder til tidlig udløsning. Lægen kan fortælle om muligheder, og hvis det er nødvendigt, kan lægen udskrive behandling. Der findes både medicinsk behandling og seksualterapi. Behandlingerne kan anvendes sammen og/eller hver for sig alt efter mandens problem, behov og ønske.

MEDICINSK BEHANDLING

Tidlig sædafgang blev tidligere set som et psykologisk problem, der blev behandlet med samtaleterapi, hvor man bl.a. arbejder med at ændre negative tanke- og handlemønstre.

Lægen bør altid konsulteres for den rette diagnose og behandling

I takt med, at man har opdaget, at der også er en fysisk faktor involveret i tidlig sædafgang i form af nedsat serotonin-niveau i nervebanerne (serotonin er med til at styre og kontrollere udløsningen), er medicinsk behandling til problemet udviklet. Både livslang og erhvervet tidlig sædafgang kan behandles medicinsk. Der findes et lægemiddel, som manden kan få på recept. Hvis tidlig sædafgang skyldes en anden sygdom, som fx infektion knyttet til prostata, så vil symptomerne ofte bedres, når den underliggende sygdom behandles. Lægen bør altid konsulteres for den rette diagnose og behandling.

SEKSUALTERAPI

Seksualterapi er samtaleterapi kombineret med seksualtræning. Samtaleterapi kan foregå hos en sexolog på en sexologisk klinik eller hos en privatpraktiserende speciallæge. Samtaleterapi tager typisk udgangspunkt i mandens situation, problem og behov. Samtaleterapien inkluderer oftest også partneren.

Nogen gange skal flere behandlinger forsøges og kombineres. Spørg lægen eller sexologen om mulighederne

Seksual træning indebærer typisk en såkaldt ’squeeze-teknik’ og ’start-stop-træning’, der er metoder, der kan lære manden at holde udløsningen tilbage. Lægen eller sexologen vil typisk spørge ind til mandens problem, og hvad han har gjort for at komme af med problemet. Sammen vælger mand, læge og/eller sexologen den behandling, der passer mandens (og evt. partnerens) situation. Nogen gange skal flere behandlinger forsøges og kombineres. Spørg lægen eller sexologen om mulighederne.

GODE RÅD OM BEHANDLING

  • Mænd med tidlig sædafgang bør undgå gør-det-selv behandlinger. Disse kan forværre situationen
  • Alkohol og stoffer til at forsinke udløsningen bør fx undgås. Dels virker de ikke, men de er også forbundet med andre risici
  • Den sikreste og mest pålidelige behandling ordineres af en læge
  • Undgå at forsøge at købe medicin på internettet, da de tilgængelige produkter på internettet ikke er kontrollerede
  • Hvis medicin udskrives, skal det købes på et autoriseret apotek
  • Under alle omstændigheder bør lægen kontaktes, da lægen kan give en korrekt diagnose og passende behandling

MAND OG PARTNER

Et velfungerende sexliv har stor betydning for parforholdet, og seksuel trivsel har ofte en sammenhæng med både fysisk og psykisk velvære.

Utilfredshed med sexlivet og følelsen af, at man som mand eller partner ikke slår til i sengen kan lede til frustration, vrede, skuffelse og lavt selvværd. Følelser, der typisk vil have en negativ virkning på parforholdet, fordi man føler, at der mangler noget i forholdet – ikke mindst intimitet.

Utilfredshed med sexlivet og følelsen af, at man som mand eller partner ikke slår til i sengen kan lede til frustration, vrede, skuffelse og lavt selvværd

Sexlegetøj kan være en god hjælp - køb her ←

Hvis manden føler sig dårligt tilpas under samleje, fordi han kommer hurtigt og derfor er bange for ikke at kunne tilfredsstille sin parter, kan det have den konsekvens, at han trækker sig fra partneren både fysisk og psykisk. Dette kan opfattes negativt af partneren, der kan føler, at manden ikke længere er tiltrukket af hende/ham. Dette kan naturligvis også forekomme den anden vej rundt, hvor partneren trækker sig, fordi hun/han er utilfredsfred med, at manden kommer tidligt.

Tidlig sædafgang kan altså lede til en ond cirkel for begge parter, hvor misforståelser og frustrationer kan have negative konsekvenser for forholdet. Det handler derfor om at få brudt den onde cirkel og de negative mønstre, så de ikke æder forholdt op.

DEL PROBLEMET MED DIN PARTNER

Hvis mand og partner har et aktivt sexliv, vil partneren ikke kunne undgå at bemærke, hvis manden kommer tidligt. Partneren vil måske ikke såre manden ved at bringe problemet på banen, ligesom manden selv kan føle, at det er svært at bringe emnet op.

Det en god ide at tale om problemet og afmystificere det. Tidlig sædafgang kan afhjælpes

Tidlig sædafgang kan udover at påvirke manden også have negativ indflydelse på partnerens oplevelse af at blive tilfredsstillet i sengen. Tidlig sædafgang kan påvirke alt lige fra begær til ophidselse og orgasme.

Derfor er det en god ide at tale om problemet og afmystificere dette – ikke mindst fordi det kan afhjælpes.

Undersøgelser viser, at par, der taler åbent og ærligt om mandens seksuelle lidelse(r), har de bedste muligheder for at håndtere problemet effektivt.

PARTNEREN VIL GERNE STØTTE

Mænd, der involverer deres partnere i seksuelle problemstillinger, oplever ofte, at partneren er mindst lige så interesseret i seksuel intimitet og i at give deres støtte til manden. Det kan derfor være en lettelse for partneren, hvis manden selv tager problemet op.

Det kan være meget lettere for manden at søge lægehjælp, hvis han har partneren ved sin side

Hvis begge parter er åbne om problemet og villige til at samarbejde, så kan de gøre noget ved problemet sammen, så det ikke bliver et individuelt projekt, som den ene part må kæmpe med alene.

HVIS MANDEN IKKE SELV TAGER PROBLEMET OP?

Hvis manden ikke selv tager problemet op eller ikke tænker over, at han kommer inden for kort tid, og partneren er frustreret og føler, at det går udover forholdet, så kan partneren tage emnet op på en forsigtig måde.

Ved at tage problemet op på en stille og rolig måde, kan partneren gøre manden opmærksom på problemet, uden at få ham til at føle skyld

Hvis partneren får manden til at føle sig usikker, fordi han kommer hurtigt, så er der bare risiko for, at der bliver skabt en barriere mellem parret.

Hvis manden anerkender problemet, kan partneren fx tilbyde at tage med til lægen, så manden ikke står alene, men i stedet mærker, at det bliver et samarbejde om et fælles problem.

MIN PARTNER ANERKENDER IKKE, AT HAN KOMMER TIDLIGT

Hvis manden ikke kan se, at det er et problem, at han kommer tidligt, kan det være fordi, han bliver frustreret og føler, han ikke slår til.

Partneren kan forklare manden, at han er dejlig, og at de har et godt forhold på alle områder, men at hun/han har lagt mærke til, at manden ofte kommer lidt hurtigt i sengen. Partneren kan sige, at det er rigtig dejligt, at han tænder på hende/ham – ligesom partneren tænder på ham. Partneren kan forklare, at det vil være rart, hvis de sammen kan undersøge, om der er måder, samlejet kan være lidt længere på.

Sexlegetøj kan være en god hjælp - køb her ←

Partneren kan foreslå manden at søge information på nettet, så han selv kan finde de svar, han søger ved at læse lidt om området

Partneren kan forklare manden, at hun/han har læst om tidlig sædafgang på nettet, og at det har gjort hende/ham opmærksom på, at der er initiativer, der kan hjælpe forholdet.

GODE RÅD

Hvis både mand og partner er villige til at samarbejde, kan det være en god ide at konsultere lægen sammen. Lægen kan hjælpe både mand og partner med at identificere problemets grad og give gode råd til behandling og videre forløb.

Par, der samarbejder og går i dialog om seksuelle problemstillinger, løser typisk problemerne mere effektivt

Det er vigtigt, at både mand og partner husker, at der ikke behøver være noget skamfuldt ved problemet, da tidlig sædafgang typisk ikke er selvforskyldt og rammer rigtig mange mænd.

TABUER

Tidlig sædafgang er omkredset af tabuer. Det kan føles pinligt at komme tidligt under sex og måske endda skuffe partneren. Dette billede skal ændres, da tidlig sædafgang ses hos 7 % af danske mænd og ikke mindst fordi, der er hjælp af hente, hvis problemet deles med partner og læge.

DEN FØRSTE GANG

Der er altid mange forventninger til den seksuelle debut, hvor mange følelser og faktorer er i spil. Den seksuelle debut er en af de vigtigste begivenheder i en ung mand og kvindes liv.

De første samlejer vil typisk ikke have en lang varighed. Det betyder ikke, at manden har et seksuelt problem. Tal med lægen, hvis du er i tvivl om, hvad der er normalt

Det er derfor vigtigt, at det bliver en god oplevelse for begge parter. Selvom begge parter har set frem til denne dag, er oplevelsen samtidig fyldt med nervøsitet og frygt for at skuffe partneren, og om hvorvidt oplevelsen vil leve op til forventningerne.

Disse bekymringer kan forårsage tidlig sædafgang hos manden. Det er derfor vigtigt, at man tager sig tid til at komme igennem det første samleje på en god måde, hvor man lytter til hinanden, tager sig tid til et langt forspil og har forventningsafstemt, hvordan man ønsker, at den seksuelle debut skal foregå. De første samlejer vil typisk ikke have en lang varighed. Det betyder ikke, at manden har et seksuelt problem. Tal med lægen, hvis du er i tvivl om, hvad der er normalt.

SAMLEJE OG KÆRLIGHED ER EN LEG FOR TO

Seksuel nydelse er en rettighed mellem parterne, som begge har krav på. Det er derfor vigtigt, at begge parter lærer, at gensidig nydelse og tilfredsstillelse af hinandens seksuelle behov og forventninger medvirker til et godt og sundt forhold.

Mænd og kvinder er forskellige, og de vil derfor se forskelligt på samlejet

Mænd er typisk fokuseret på at modtage nydelse og kontrollere egen seksuelle udførelse. Kvinden derimod oplever samlejet som en leg, hvor begge parter skal dele nydelsen. Ved en ligelig fordeling af ovenstående faktorer, uden en for dominerende part, kan den ideelle baggrund for samleje blive skabt.

Sexlegetøj kan være en god hjælp - køb her ←

Et forhold kan sammenlignes med en cost/benefit analyse. Et forhold vil vare længere, hvis der er flere fordele end omkostninger, dvs. et sundt forhold er at skabe flere fordele end omkostninger, herunder gensidig seksuel nydelse.

KVINDELIG TILFREDSHED OG SEXVARIGHED

Kvindelig nydelse under samleje er som hos mænd tæt forbundet med orgasme. Men hvor mænd, ikke kun mænd generet af tidlig sædafgang, kan opnå orgasme inden for en tidsramme af to minutter, tager det gennemsnitligt kvinden 10 til 20 minutter at opnå orgasme.

Ifølge en undersøgelse foretaget i USA og Canada varer et tilfredsstillende samleje mellem tre til tretten minutter

Derfor er det vigtigt, at manden ikke kun er koncentreret omkring at opnå orgasme, men forsøger at kontrollere egen begejstring, og derved giver kvinden den nødvendige tid til at opnå orgasme. Det er derfor vigtigt, at begge parter tager sig tid til at nyde alle faser i sexakten, herunder forspil, selve samlejet og efterspillet. Ifølge en undersøgelse foretaget i USA og Canada varer et tilfredsstillende samleje mellem tre til tretten minutter. Et godt samleje afhænger af kvaliteten, ikke varigheden.

KLITORIS ORGASME / VAGINAL ORGASME

(TIDLIG SÆDAFGANG IMPLIKATIONER)

Nogle skeptikere har antydet, at hvis vaginal orgasme ikke eksisterede, ville tidlig sædafgang ikke anses som et problem.

Orgasme via stimulering af klitoris er den mest almindelige orgasmetype, og det anslås, at alle kvinder kan opnå denne form for orgasme

Men kvindelig orgasme eksisterer, og hvor mænd kun har en måde, de kan opnå orgasme på, har kvinder to – via stimulering af klitoris og penetrering i vaginalt område. Orgasme via stimulering af klitoris er den mest almindelige orgasmetype, og det anslås, at alle kvinder kan opnå denne form for orgasme. Vaginal orgasme derimod, kan kun opnås af 20 til 30 procent af alle kvinder. Nogle hævder, at kvinder kan opnå orgasme via stimulering af livmoderhalsen, det er dog kun fåtallet, som kan opnå denne form for orgasme.

INTERNET OG PORNOGRAFI

På den ene side, kan der være fejlfortolkninger forbundet med brug af pornografi. Mange unge og uerfarne mænd forbinder pornografi med virkeligheden og som en model af et ideelt samleje. Kvinder fremstilles i nogle tilfælde som sexslaver, som udelukkende skal tilfredsstille manden. Mændene har en konstant erigeret penis, som kan skabe nervøsitet, og et misvisende billede af, hvordan maskulinitet skal opfattes.

Videnskabelige studier viser, at der er en positiv relation mellem forhold og en moderat anvendelse af pornografi

På den anden side, er der mange sexterapeuter, som anser pornografi som et middel til behandling af visse seksuelle dysfunktioner. Videnskabelige studier viser, at der er en positiv relation mellem forhold og en moderat anvendelse af pornografi. Forbrugere af pornografi, sammenlignet med dem, som ikke benytter pornografi, har en større tendens til at udvise mere intimitet overfor partneren. Derfor skal et moderat brug af porno, ikke anses som et forsøg på at undgå intimitet, men derimod frivillig udforskning af seksualiteten.

BRUGEN AF “SEXLEGETØJ”

Seksuel sundhed er resultatet af et kompleks forhold som dækker sociale, relationelle, psykologiske og endda medicinske aspekter. Det anslås, at brug af sexlegetøj, kan forbedre kvaliteten af samleje, hvis man anvender legetøjet til at frembringe nydelse hos hinanden, og ikke som erstatning af partneren.

En undersøgelse af 12.000 mennesker i 27 forskellige lande viser, at over halvdelen af respondenterne ikke er tilfredse med deres sexliv

En undersøgelse af 12.000 mennesker i 27 forskellige lande viser, at over halvdelen af respondenterne ikke er tilfredse med deres sexliv. Mændene vil gerne forbedre deres erektioner, og kvinderne ville gerne forhøje andelen af orgasmer under samleje. Sexlegetøj kan medvirke til, at man lærer mere om egen krop og seksuelle præferencer. I ovenstående undersøgelse, havde omkring tusinde mænd i alderen 18-60 år benyttet sig af sexlegetøj. Via brug af sexlegetøjet havde de opnået en stigning i erektion, orgasme og sexlyst.

FAKTA OG MYTER

Der er mange myter om tidlig sædafgang. Nogle myter kan afholde manden fra at søge lægehjælp. Her aflives eller bekræftes flere af de myter, som mand og partner kan støde på og være i tvivl om

Myte:

Onani forlænger samleje

Falsk

Onani kan hjælpe som en kortsigtet løsning, men i nogle tilfælde kan onani faktisk forværre tidlig sædafgang. Dette fordi mænd bevidst ignorerer eller dulmer de seksuelle følelser, som skal kontrolleres for at kunne forbedre tilstanden. Hurtig non-stop onani for at opnå klimaks kan desuden vanskeliggøre udviklingen af den mekanisme, der kontrollerer sædafgangen

Sexlegetøj kan være en god hjælp - køb her ←

Myte:

Brug af to kondomer eller brug af ”bedøvende” kondomer kan hjælpe manden med at holde længere

Fakta: Sandt og falsk

Metoden kan virke, men fungerer ikke som en holdbar løsning, da den vil være upålidelig. Kondomer med bedøvende effekt forlænger ikke tiden før sædafgang og kan i nogle tilfælde fremprovokere allergi

Myte:

Tidlig sædafgang påvirker parrets chancer for at blive gravide

Fakta: Falsk

Selvom manden er generet af tidlig sædafgang, forhindrer det ham ikke i at gøre sin partner gravid, så længe sædafgangen forekommer efter penetrering i vaginalt område. Varigheden af samlejet har ingen effekt på chancen for at opnå graviditet

Myte:

Stress kan forårsage tidlig sædafgang

Fakta: Sandt

Stress kan reducere nydelse, forhøje følsomhed overfor smerte og stimuli og kan til tider forårsage impotens og tidlig sædafgang. Faktisk har undersøgelser vist, at stressrelaterede symptomer hos mænd har medført en stigning i antallet af besøg hos sexologer

Myte:

Brug af alkohol, marihuana, kokain og andre stoffer kan forlænget samlejet

Fakta: Sandt og Falsk

Kokain og amfetamin kan fremtvinge tidlig sædafgang

Alkohol kan forsinke orgasmer, men har absolut ingen effekt på behandling mod tidlig sædafgang. Faktisk kan alkohol have en skadelig indvirkning på mænds kontrol over sædafgangen

Opium kan til tider hæmme mænds sædafgang

Det kan aldrig anbefales at forsøge at hæmme tidlig sædafgang med stoffer eller alkohol, da det kan have en skadelig indvirkning på individet

Nyere undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem tidlig sædafgang og tobak og ulovlige stoffer

Myte:

Tidlig sædafgang er ikke en rigtig sygdom

Fakta: Falsk

Tidlig sædafgang er anerkendt som en medicinsk tilstand af ledende sundhedsorganisationer, inklusiv WHO og det Internationale Samfund for Seksuel Medicin m.fl. Tidlig sædafgang er dog fortsat en underbehandlet tilstand, og mange mænd søger ikke lægehjælp pga. de barrierer, som er forbundet med tilstanden

Myte:

Manden kan altid kontrollere tidlig sædafgang, hvis han virkelig vil. Det handler om sindstilstand

Fakta: Falsk

Det er blevet påvist, at livslang tidlig sædafgang hænger sammen med en forstyrrelse i den serotonerge kontrol af sædafgangen. Tilstanden er blevet sammenlignet med et nys. Manden kan føle, at det er på vej, men kan intet gøre for at forhindre det. Sædafgang er kompleks og styres af flere neurotransmittere, som sender nerveimpulser ud i kroppen, disse neurotransmittere er bl.a serotonin, dopamin og noradrenalin. Serotonin spiller en central rolle i kontrol over sædafgangen

Myte:

Overfølsomhed på penishovedet kan lede til tidlig sædafgang

Fakta: Sandt og falsk

Overfølsomhed kan påvirke tidlig sædafgang, men overfølsomheden står aldrig alene. Eksperter har indset, at tidlig sædafgang er en mangfoldig tilstand, som kan involvere både psykiske problemer, infektioner relateret til kønsdelene, hormonelle forstyrrelser og neurologiske sygdomme mv. Tidlig sædafgang kan også forekomme i sammenhæng med andre seksuelle dysfunktioner

Sexlegetøj kan være en god hjælp - køb her ←

Myte:

Partneren kan ikke hjælpe med at bedre problemer med tidlig sædafgang

Fakta: Falsk

Det hjælper altid at snakke om problemer i forholdet, også selvom det kan være svært. Mange partnere undgår at snakke med manden om tidlig sædafgang, selvom de har bemærket problemet, da de frygter, at de vil såre manden. Men åben dialog er første skridt i behandling af tidlig sædafgang. Det er også vigtigt at huske, at læger håndterer denne type problemer hver eneste dag og kan give vigtig information

Myte:

Tidlig sædafgang kan ikke behandles

Fakta: Falsk

Tidlig sædafgang kan behandles. I dag er der adskillige løsninger til behandling af tidlig sædafgang, heriblandt medicinsk behandling, som man kan få via kontakt med egen læge, som kan finde den rigtige løsning til den enkelte.